Bevar dansk landbrug

Skal udenlandske selskaber have mulighed for at opkøbe store dele af Danmark?

Folketinget skal i det nye år færdigbehandle lovforslag (L39) til ændring af lov om landbrugsejendomme, fremsat af regeringen. Loven vil bl.a. ophæve arealgrænsen på 500 ha for erhvervelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Derudover vil den ændre reglerne om bopælspligt og selveje og gøre det muligt for selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord.

Det betyder, at det vil blive muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmark. Fødevareministeren har på et spørgsmål svaret, at hun ikke på forhånd ved, hvor store dele, der bliver tale om, og heller ikke kan vurdere, i hvor stort et omfang disse muligheder vil blive udnyttet.

Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget den 29.oktober 2009, og det ser ud til ud fra debatten i salen, at lovforslaget vil blive vedtaget alene med regeringens og DF?s stemmer.

Dette vil være en ulykke, til stor skade for Danmark og ikke mindst for befolkningen i landdistrikterne.

Loven vil, hvis den træder i kraft betyde:

At endnu flere små og mellemstore landbrug nedlægges; der nedlægges allerede nu ca. 7 - 8 landbrug om dagen i Danmark,

at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget vil gå tabt,

at der vil ske en monopolisering af jordbrugserhvervene, hvis loven træder i kraft,

at livet i landdistrikterne langsomt vil forsvinde, såsom arbejdspladser, håndværksvirksomheder, landbrugets rådgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne.

Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet på landet. Landdistrikterne skal være sunde, livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere, som ønsker at bo i fri natur og ikke kun for pengenes skyld. Det betyder endvidere,

at dyrevelfærden i de store industrilandbrug vil blive forringet, fordi de levende dyr bliver sendt på lange transporter rundt i verden i stedet for at blive slagtet lokalt med meget kort transporttid,

at mangfoldigheden ikke får lov til at udvikle sig i landdistrikterne med nye produktionsformer, kreative arbejdspladser og ikke mindst,

at den såkaldte strukturudvikling får lov til at fortsætte med endnu større kraft, hvis loven træder i kraft, og vi vil om føje år have nogle få meget store landbrug i Danmark, og hvem er det til glæde for? Næppe for Danmark og danskerne.

På et eller andet tidspunkt kommer disse store landbrug til salg, i forbindelse med generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store landbrug; det vil sikkert gå, som det er gået for andre store danske virksomheder, at de bliver overtaget af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke vil være problemer med, hvis loven bliver vedtaget.

Men hvilke selskaber har penge til at købe disse store landbrug; måske vil de muslimske olielande investere deres oliemilliarder i Danmarks jord.

Men hvem er det til glæde for? Vi vil ikke have, at tyskerne køber vores sommerhuse ved Vesterhavet, men når det gælder store landområder, måske det halve Danmark, bliver der ingen hindring.

Aldrig har Folketinget villet vedtage en lov til gavn for så få jordsyge lykkeriddere, men til skade for så mange mennesker.

Synes du, at ejendomsretten til Danmarks jord skal spredes til så mange mennesker som muligt til gavn for et levende land for nuværende og kommende beboere og ikke ejes af nogle få udenlandske kapitalfonde?

Så kan du hjælpe ved at sætte din underskrift her elektronisk

Knud Storgård ks@wwe.dk