Bevar dansk landbrug dansk.

Udenlandske selskaber får mulighed for at opkøbe store dele af Danmark.

Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget lovforslag (L39) til ændring af lov om landbrugsejendomme, fremsat af regeringen. Loven ophæver den tidligere arealgrænse på 500 ha for erhvervelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Derudover ændrer den reglerne om bopælspligt og selveje og gør det muligt for selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord.

Det betyder, at det vil blive muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmark. Den tidligere fødevareminister har på et spørgsmål svaret, at hun ikke på forhånd vidste, hvor store dele, der ville blive tale om, og heller ikke kunne vurdere, i hvor stort et omfang disse muligheder ville blive udnyttet.

Loven blev vedtaget i Folketinget den 16. marts 2010 alene med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer, mens hele oppositionen stemte imod loven.

Loven vil blive en ulykke, til stor skade for Danmark og ikke mindst for befolkningen i landdistrikterne. Der bor ca. 800.000 mennesker i landdistrikterne; heraf er der p.t. ca. 13.000 industrilandbrug. Hvert 4. af de eksisterende 13.000 forventes nedlagt, således at vi vil få nogle nye herremænd og herregårde i Danmark. Vi skal måske også have stavnsbåndet genindført for at afhjælpe den alvorlige landbrugskrise, sådan som man gjorde i 1730?erne?

Loven vil betyde:

At endnu flere små og mellemstore landbrug nedlægges; der nedlægges allerede nu ca. 7-8 landbrug om dagen i Danmark,

at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget vil gå tabt,

at der vil ske en monopolisering af jordbrugserhvervene,

at livet i landdistrikterne langsomt vil forsvinde, såsom arbejdspladser, håndværksvirksomheder, landbrugets rådgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne.

Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet på landet. Landdistrikterne skal være sunde, livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere, som ønsker at bo i fri natur og ikke kun for pengenes skyld. Det betyder endvidere,

at dyrevelfærden i de store industrilandbrug vil blive forringet, fordi de levende dyr bliver sendt på lange transporter rundt i verden i stedet for at blive slagtet lokalt med meget kort transporttid,

at mangfoldigheden ikke får lov til at udvikle sig i landdistrikterne med nye produktionsformer, kreative arbejdspladser og ikke mindst,

at den såkaldte strukturudvikling får lov til at fortsætte med endnu større kraft, og vi vil om føje år have nogle få herregårde i Danmark, og hvem er det til glæde for? Næppe for Danmark og danskerne.

På et eller andet tidspunkt kommer disse store herregårde til salg, i forbindelse med generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store herregårde; det vil sikkert gå, som det er gået for andre store danske virksomheder, at de bliver overtaget af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke vil være problemer med.

Men hvilke selskaber har penge til at købe disse store herregårde; måske vil de muslimske olielande investere deres oliemilliarder i Danmarks jord.

Men hvem er det til glæde for? Vi vil ikke have, at tyskerne køber vores sommerhuse ved Vesterhavet, men når det gælder store landområder, måske det halve Danmark, bliver der ingen hindring.

Aldrig har så snævert et flertal i Folketinget vedtaget en lov til gavn for så få jordsyge lykkeriddere, men til skade for så mange mennesker.

Synes du, at ejendomsretten til Danmarks jord skal spredes til så mange mennesker som muligt til gavn for et levende land for nuværende og kommende beboere og ikke ejes af nogle få udenlandske kapitalfonde?

Så kan du hjælpe ved at sætte din underskrift hér elektronisk.

Knud Storgård ks@wwe.dk